Gode kodeord

SuperGenPass bookmarkletVi ved jo egentlig allesammen godt vi bør have meget lange og meget forskellige kodeord på alle de steder hvor vi anvender brugernavn/kodeord for at få adgang.
I praksis har de fleste nok kun et enkelt kodeord som anvendes til alt, i bedste fald måske et par stykker der veksles lidt imellem. Og lur mig om ikke mange af disse kodeord er alt for nemme at gætte.
Med andre ord, får man afsløret bare et af ens kodeord, vil det typisk kunne anvendes til at rode rundt og lave ulykker i en stor del af ens onlineidentitet/data.

Selvom man husker de mest elementære regler, som at man ikke skal skrive sit kodeord ned, at man ikke skal låne det ud til andre, osv, så er der stadig rige muligheder for at det kan gå helt galt hvis man kun har et enkelt kodeord, der findes f.eks. stadig her i 2009 firmaer som behandler ens personlige data helt tåbeligt usikkert. En af de store sikkerhedsbomber som ligger og tikker derude på nettet er det danske dating.dk, den dag det lykkes en hacker at tiltvinge sig adgang til firmaet databaser har vi en hacker med adgang til over 500000 brugeres kodeord. Ja man tror det er løgn, men dating.dk opbevarer rent faktisk alle brugeres kodeord i klartekst, og fremsender det i øvrigt hver gang de henvender sig til en via email.

Heldigvis findes der noget som ligner et rigtig fornuftigt bud på et system til administration af unikke kodeord til alle sites. Med SuperGenPass får du en smart bookmarklet, som når du har indtastet dit masterkodeord, er istand til at generere et domænespecifikt kodeord til det site du er igang med at logge ind på. Prøv det, det er helt gratis.

(1) Kommentar

PostDanmark – Reklamer nej tak

Så kom der brev fra PostDanmark om den nye Reklamer – nej tak ordning.
Den kunne Postdanmark altså godt have implementeret noget mere elegant og nem at gå til for brugerne af ordningen.

Der er 2 måder at tilmelde sig den nye ordning på. Enter sender man et svarkort retur, eller alternativt tager man et smut forbi Postdanmarks hjemmeside på en speciel URL hvor der skal indtastes en adresse-specifik 20-cifret frameldingskode + postnummer.

Hvorfor i alverden har man ikke bare tilføjet frameldingen som et nyt punkt i ePosthuset ?
Hvorfor i alverden skal man indtaste en 20-cifret kode ? Det er da mere end dobbelt så mange cifre som nødvendigt for at kunne identificere samtlige husstande i Danmark langt ud i fremtiden.

0 Kommentarer

GratisDNS – Farvel og tak

Jeg har været en glad og tilfreds bruger af GratisDNS i efterhånden en del år, men nu er det slut og jeg har flyttet mine domæner væk.
Peter Larsen, manden bag GratisDNS, har sat sig for at nu skal der tjenes penge på GratisDNS, ud over at være lidt i konflikt med firmanavnet kan man jo ikke sige noget til det, selvfølgelig skal manden da have penge for alt det arbejde han har lagt i at bygge GratisDNS op.

Hvis han fra den ene dag til den anden gjorde GratisDNS til en betalingstjeneste ville jeg nok have været en af de første til at kaste penge efter ham, ja han kunne egentlig bare sætte en Paypal Donate knap på sitet, så skulle jeg også nok have været blandt de første til at benytte den mulighed.

Men når han opfinder en shared registry inspireret “lad mig mod betaling betale dine regninger til DK-Hostmaster” tjeneste, og sender mig ikke mindre end 19 SPAM emails hvor han tilbyder denne tjeneste, så går jeg sgu’ lidt kold, det gør for mig ikke den store forskel om det er Viagra, Herbal penis enlargement patches, porno eller en GratisDNS tjeneste der tilbydes ved hjælp af SPAM, jeg vil af princip ikke lade den slags ynkelig markedsføring virke på mig, og tager afstand fra den måde at drive forretning på.

Jeg har flyttet mine domæner til DNSMadeEasy.com, gratis er det ikke, men firmaet hører til i den billige ende af betalingstjenesterne.
DNSMadeEasy.com har ligesom GratisDNS 5 navneservere der er godkendt til at hoste danske domæner. Oprettelse af nye domæner tager ganske få minutter og ændringer er opdateret på alle servere i løbet af få sekunder.

Som ny registrar faldt valget på GoDaddy.

Mere DNS Hosting:

  • Nettica, endnu en billig DNS host.
  • Zoneedit, første 5 domæner gratis.
  • DNSExit.com, gratis, men pt. er kun 2 servere godkendt til danske domæner.

Du kan læse mere om GratisDNS SPAM sagen på Version2 og Amino.dk

(11) Kommentarer

Gebyrgribben lever endnu hos Danske Bank

Der har været snak om at Danske Bank er knap så grådig mht gebyrer som tidligere.
Jaa.. joo.. måske, de kan nu stadig finde ud af at tage sig godt betalt for at smide mine penge væk :-(

Gebyrgribben Danske Bank

0 Kommentarer

Internetforsikring

Huawei E180 USB Modem Mig, Internetafhængig ? Ja jo, lidt måske, jeg synes ihvertfald ikke tanken om en svigtende Internetforbindelse lyder særligt tiltalende, nok nærmest sådan lidt i stil med en bil der ikke vil køre, manglende varmt vand i vandhanerne, eller udsolgt af skummetmælk i den lokale Føtex. Altså sådan rigtig træls, men måske ikke ligefrem livstruende kritisk.

Hvordan (for)sikrer man så sin Internetforbindelse ? Ja der er flere forskellige muligheder, er man TDC kunde kan man f.eks købe sig en udvidet serviceaftale, men ud over at sådan en sag er halvdyr, så kan man stadig risikere at skulle være uden Internetforbindelse et døgns tid (eller mere) hvis man er lidt uheldig, pga. betingelserne i serviceaftalen.

Et bedre bud kunne være en dags-afregnet Mobilt Bredbåndsløsning, med sådan et abonnement har du en løsning der koster dig 0 kr./måned at have liggende i skuffen, og bliver du nødt til at bruge forbindelsen koster det dig 29 kr./dag.
Alt i alt, effektivt Internetforsikret for ingen penge, hvis altså lige man ser bort fra diverse oprettelsesafgifter og minimumsforbrug i en eventuel bindingsperiode.

Både 3 og TDC sælger dags-afregnede løsninger, hos 3 hedder det Premium Kontant, og kan købes online.
Hos TDC bliver du nødt til at tage et smut i den nærmeste TDC Butik og bede om Mobilt Bredbånd Day. Handler du hos TDC skal du i øvrigt huske at handle nogle dage før du kunne finde på at bruge produktet, det sælges godt nok som noget der skal forestille at virke når du forlader butikken, men bliver ret hurtigt lukket ned hvis du begynder at bruge løsningen inden den er færdigbehandlet i TDC IT systemerne, regn med 3-4 dages behandlingstid.

Plusser og minusser:

  • Er hastighed vigtig skal du vælge 3, her får du det fulde produkt, hvor du hos TDC får en neddroslet version af der kun kan levere op til 1 Mbit/sek.
  • Med 3 får du et gevaldigt sikkerhedshul i din Windows installation som følge af en oldgammel version af Flash der installeres samtidig med modemsoftwaren.
  • Har du travlt skal du vælge 3, deres produkt virker fuldt ud når du forlader butikken.
  • Har du brug for kundeservice/support skal du vælge TDC, begrebet er nærmest ikke eksisterende i 3’s ordbog. Selvbetjening hos 3 er iøvrigt også en udfordring, man skal logge ind med sit telefonnummer, men i mit tilfælde var mit 3 telefonnummer på 9 cifre ! og det kan 3’s selvbetjeningssystem altså ikke arbejde med :-)
  • Windows softwaren der følger med TDCs produkt virker noget mere færdig/gennemført end 3’s.

(2) Kommentarer

Jordskælv i Danmark

Jordskælv i Danmark

Pyha, 16. Dec 2008 kl 06:20, den dato husker vi lige, det var jo en rystende oplevelse.

0 Kommentarer

TDC Mobilt Bredbånd på Ubuntu 8.10

Huawei 220 USB modem Idag lånte jeg en TDC Mobilt Bredbånd løsning på arbejde, for at eksperimentere lidt med at få det til at køre på min nyinstallerede Ubuntu Linux derhjemme.
Det blev en kort fornøjelse, TDC Mobilt Bredbånd på Ubuntu 8.10 er ren Plug-and-play. Der skal ikke installeres drivere, der skal ikke genstartes, modemet skal blot sættes i en ledig USB port og herefter skal man lige igennem en simpel opsætningsdialog som du kan se herunder.

Start System->Preferences->Network configuration,
vælg Mobile Broadband og tryk på Add.
TDC Mobil Bredbånd installation step 1

Tryk Forward
TDC Mobil Bredbånd installation step 2

Vælg TDC og tryk Forward
TDC Mobil Bredbånd installation step 3

Giv eventuelt din forbindelse et navn og tryk Apply
TDC Mobil Bredbånd installation step 4

Det var det, så er du køreklar.
TDC Mobil Bredbånd installation step 5

Connect og surf :-)
TDC Mobil Bredbånd installation step 6

(4) Kommentarer

Internet inspireret graffiti

(1) Kommentar

Google Apps enabler til GratisDNS.dk

Her på det sidste har jeg hjulpet en del folk med at oprette Google Apps løsninger til deres GratisDNS.dk hostede domæner. Det er utroligt kedeligt at oprette alle de CNAME, SRV og MX records der hører til sådan en Google Apps løsning hvis man vil have den fulde funktionalitet, derfor har jeg nu lavet et simpelt lille PHP script der kan udføre det meste af arbejdet automatisk.

Mit script opretter følgende records:

  • Verifyrecord
  • mail.domain.tld
  • docs.domain.tld
  • calendar.domain.tld
  • sites.domain.tld
  • start.domain.tld
  • MX records
  • SRV records til GoogleTalk/Jabber
  • SPF record

Du kan hente en kopi af scriptet her.
Eneste krav til din PHP installation er at den skal understøtte cURL

Vejledning
Start med at tilmelde/oprette dit domæne hos Google.
Hvis det drejer sig om et domæne der allerede har mailbrugere, skal du også oprette alle eksisterende brugere på domænet hos Google nu, for at undgå de mister email i forbindelse med flytningen.
Herefter skal du verificere at du ejer dit domæne, det ser ca. således ud:
Google verificer domæneejerskab 1

Vælg at du vil oprette en CNAME record.

Google verificer domæneejerskab 2

Noter navnet på den unikke CNAME record, kør mit script og udfyld felterne med dine informationer.

Google Apps enabler til GratisDNS.dk

Efter scriptet har oprettet dine records, er det muligt du lige skal have ryddet lidt op i MX records der eksisterede inden du kørte scriptet.

(15) Kommentarer

Adblock status

Adblock status Juni 2008Juni blev måneden hvor min Adblock liste blev optaget på den officielle oversigt på Adblock Plus hjemmesiden.
Det kan bestemt ses på antallet af unikke besøgende, det er blevet til mere end en 10 dobling i løbet af en måned.
Det bliver interessant at se hvor hele det reklamecirkus på hjemmesider ender, med de nye 180 pixels høje bannerformater begynder det jo at ligne at man ligesågodt kan rydde forsiden og dedikere den til reklamer.

(2) Kommentarer