GratisDNS – Farvel og tak

Jeg har været en glad og tilfreds bruger af GratisDNS i efterhånden en del år, men nu er det slut og jeg har flyttet mine domæner væk.
Peter Larsen, manden bag GratisDNS, har sat sig for at nu skal der tjenes penge på GratisDNS, ud over at være lidt i konflikt med firmanavnet kan man jo ikke sige noget til det, selvfølgelig skal manden da have penge for alt det arbejde han har lagt i at bygge GratisDNS op.

Hvis han fra den ene dag til den anden gjorde GratisDNS til en betalingstjeneste ville jeg nok have været en af de første til at kaste penge efter ham, ja han kunne egentlig bare sætte en Paypal Donate knap på sitet, så skulle jeg også nok have været blandt de første til at benytte den mulighed.

Men når han opfinder en shared registry inspireret “lad mig mod betaling betale dine regninger til DK-Hostmaster” tjeneste, og sender mig ikke mindre end 19 SPAM emails hvor han tilbyder denne tjeneste, så går jeg sgu’ lidt kold, det gør for mig ikke den store forskel om det er Viagra, Herbal penis enlargement patches, porno eller en GratisDNS tjeneste der tilbydes ved hjælp af SPAM, jeg vil af princip ikke lade den slags ynkelig markedsføring virke på mig, og tager afstand fra den måde at drive forretning på.

Jeg har flyttet mine domæner til DNSMadeEasy.com, gratis er det ikke, men firmaet hører til i den billige ende af betalingstjenesterne.
DNSMadeEasy.com har ligesom GratisDNS 5 navneservere der er godkendt til at hoste danske domæner. Oprettelse af nye domæner tager ganske få minutter og ændringer er opdateret på alle servere i løbet af få sekunder.

Som ny registrar faldt valget på GoDaddy.

Mere DNS Hosting:

  • Nettica, endnu en billig DNS host.
  • Zoneedit, første 5 domæner gratis.
  • DNSExit.com, gratis, men pt. er kun 2 servere godkendt til danske domæner.

Du kan læse mere om GratisDNS SPAM sagen på Version2 og Amino.dk

11 Kommentarer »

  1. Henrik Gemal skrev,

    4. februar 2009 kl. 12:00

    Jeg gik sgu også lidt kold da jeg fik de mails. Det var meget uklart hvad fordelen var ved at GratisDNS skulle betale noget som allerede bliver betalt vis Betalingsservice. Jeg kunne ikke finde noget som helst som fortalte mig om fordele og ulemper.
    Men som det har vist sig så kan jeg bestemt heller ikke se nogle fordele ved at de skal betale min regninger. Ulemperne er nemme at få øje på, nemlig overpris.

  2. Kristian Bjørklund skrev,

    2. juni 2009 kl. 11:32

    De har sendt netop een mail pr. domæne.. Jeg har ca. 250 domæner hos GratisDNS, så jeg fik en del mails.
    Det var fjollet gjort – de burde have sendt en ud pr. bruger. Mon ikke Peter Larsen selv kan se, at det har skadet forretningen at sende så mange ud..?
    I øvrigt, så varetager de jo betalingen, når det gælder f.eks. .SE domæner. Og det klarer de mildest talt ikke flot.

  3. anonym skrev,

    24. juni 2009 kl. 16:50

    Hej :)

    kan man virkelig få 5 domæner gratis?, har du prøvet dette?

  4. Henrik Schack skrev,

    24. juni 2009 kl. 16:54

    Ja det har jeg, men bemærk, det er hostningen af de første 5 domæner der er gratis, ikke selve domænerne.

  5. anonym skrev,

    24. juni 2009 kl. 17:01

    aha :) okay tusind tak

  6. Carsten Jensen skrev,

    3. juli 2009 kl. 12:37

    Hejsa

    Jeg er ikke helt med i den polymik her, men et forstår jeg da, at GratisDNS pludselig tager penge for noget som ikke koster noget … måske misforstår jeg dit indlæg ?

    Det eneste alle der registrerer DK domæner er, er registranter – ALLE domæner tilhører, og ligger, hos dk-hostmaster !!

    Der administrerer du dem helt gratis selv, du får tilsendt en regning fra dem, for hvert domæne når de skal fornyes – hvilket jeg også må formode at du har gjort ind til videre, sådan har det i hvert fald fungereret for mig, da jeg også har registreret dem gennem GratisDNS, men har mit hotel hos Servage.Net(dk)… hvilket jeg er meget tilfreds med – ja ja, det er ikke det billigste – men som jeg ser det, absolut det bedste tilbud set i forhold til det man får for sine penge :)

    Ved Servage kan man iøvrigt hoste alle de domæner man har lyst til, samt alt muligt andet som er ubegrænset, trafikforbrug og lagerplads er så højt at dem skal man starmme sig betragteligt an for at ramme ;-)

    Jeg husker noget sjovt med dandomain for nogle år siden da jeg registrerede mit første domæne, de tilbød at administrere dette for den nette sum af 199,- pr. domæne, altså opretholde registreringen og pegningen af mit domæne – hvilket jeg jo selv kan gøre ganske gratis hos dk-hostmaster selv :)

    Naturligvis skal de 45,- pr. domæne betales :)

    Mange hilsner
    Carsten

  7. Mads Borlund skrev,

    7. juli 2009 kl. 07:29

    Nu bliver jeg nysgerrig…
    Fandt denne side efter at CC’s DNS-servere er nede for 3 gang i år, og jeg derfor godt kunne tænke mig at skifte hosting af mine domæner.

    Jeg fandt gratisDNS og søgte på info om dem, og ramte denne blog.

    Påstår du at DK-hostmaster hoster .dk domæner gratis? Hvor står det?

  8. Henrik Schack skrev,

    7. juli 2009 kl. 08:22

    Øhh nej, DK-Hostmaster hoster ikke domæner gratis.
    GratisDNS hoster domæner gratis, og hvis du kan leve med den til tider ekstremt uforskammede behandling/tone man får af ham Calzone knægten der huserer i GratisDNS support forumet så er det skam en udmærket løsning.

    /Henrik

  9. Mads Borlund skrev,

    7. juli 2009 kl. 11:31

    OK – 1000 tak for svaret.

    Min reference til dk-hostmaster og gratis hosting var i indlægget over mit skrevet af Carsten Jensen.

    I sætningen “…altså opretholde registreringen og pegningen af mit domæne – hvilket jeg jo selv kan gøre ganske gratis hos dk-hostmaster selv” tolkede jeg “pegningen” som om at dk-hostmaster ville hoste A- og MX records gratis.

  10. Christian Winther skrev,

    17. juli 2009 kl. 19:55

    Der findes jo også andre danske udbydere af gratis dns service, f.eks. http://www.quickdns.dk/

    De har ret mange gode muligheder, bla. flere(!!) skabeloner til hvert domæne og et godt (blåt!) interface.

    QuickDNS er lidt mere “moderne” at arbejde med (AJAX, færre reloads mm.), så jeg synes brugeroplevelsen er bedre end andre udbydere jeg har prøvet indtil nu.

  11. Henrik Larsen skrev,

    21. oktober 2009 kl. 21:50

    I mit forsøg på at finde en anden DNS udbyder end som GratisDNS faaldt jeg nærmest over denne blog.

    Jeg føler mig her til aften taget ved en hvis del af ham Calzone, der ikke er særlig flink til at fortælle hvordan man skal sætte sit mail system op mod gmail, altså så man bruger Gmail på sit domæne eksempel@domæne.dk han skulle bar lige sig at man skulle følge en vejledning først bagefter ændre han mening da han opdager at det kun er Gmail jeg er ude efter og allerede der er helt på glatis.

    Hvilke services er der i det hele taget?

RSS feed med kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

Antispam: Hvilket årstal er det ligenu ?