Arkiv for Teknik

GratisDNS – Farvel og tak

Jeg har været en glad og tilfreds bruger af GratisDNS i efterhånden en del år, men nu er det slut og jeg har flyttet mine domæner væk.
Peter Larsen, manden bag GratisDNS, har sat sig for at nu skal der tjenes penge på GratisDNS, ud over at være lidt i konflikt med firmanavnet kan man jo ikke sige noget til det, selvfølgelig skal manden da have penge for alt det arbejde han har lagt i at bygge GratisDNS op.

Hvis han fra den ene dag til den anden gjorde GratisDNS til en betalingstjeneste ville jeg nok have været en af de første til at kaste penge efter ham, ja han kunne egentlig bare sætte en Paypal Donate knap på sitet, så skulle jeg også nok have været blandt de første til at benytte den mulighed.

Men når han opfinder en shared registry inspireret “lad mig mod betaling betale dine regninger til DK-Hostmaster” tjeneste, og sender mig ikke mindre end 19 SPAM emails hvor han tilbyder denne tjeneste, så går jeg sgu’ lidt kold, det gør for mig ikke den store forskel om det er Viagra, Herbal penis enlargement patches, porno eller en GratisDNS tjeneste der tilbydes ved hjælp af SPAM, jeg vil af princip ikke lade den slags ynkelig markedsføring virke på mig, og tager afstand fra den måde at drive forretning på.

Jeg har flyttet mine domæner til DNSMadeEasy.com, gratis er det ikke, men firmaet hører til i den billige ende af betalingstjenesterne.
DNSMadeEasy.com har ligesom GratisDNS 5 navneservere der er godkendt til at hoste danske domæner. Oprettelse af nye domæner tager ganske få minutter og ændringer er opdateret på alle servere i løbet af få sekunder.

Som ny registrar faldt valget på GoDaddy.

Mere DNS Hosting:

  • Nettica, endnu en billig DNS host.
  • Zoneedit, første 5 domæner gratis.
  • DNSExit.com, gratis, men pt. er kun 2 servere godkendt til danske domæner.

Du kan læse mere om GratisDNS SPAM sagen på Version2 og Amino.dk

(11) Kommentarer

Internetforsikring

Huawei E180 USB Modem Mig, Internetafhængig ? Ja jo, lidt måske, jeg synes ihvertfald ikke tanken om en svigtende Internetforbindelse lyder særligt tiltalende, nok nærmest sådan lidt i stil med en bil der ikke vil køre, manglende varmt vand i vandhanerne, eller udsolgt af skummetmælk i den lokale Føtex. Altså sådan rigtig træls, men måske ikke ligefrem livstruende kritisk.

Hvordan (for)sikrer man så sin Internetforbindelse ? Ja der er flere forskellige muligheder, er man TDC kunde kan man f.eks købe sig en udvidet serviceaftale, men ud over at sådan en sag er halvdyr, så kan man stadig risikere at skulle være uden Internetforbindelse et døgns tid (eller mere) hvis man er lidt uheldig, pga. betingelserne i serviceaftalen.

Et bedre bud kunne være en dags-afregnet Mobilt Bredbåndsløsning, med sådan et abonnement har du en løsning der koster dig 0 kr./måned at have liggende i skuffen, og bliver du nødt til at bruge forbindelsen koster det dig 29 kr./dag.
Alt i alt, effektivt Internetforsikret for ingen penge, hvis altså lige man ser bort fra diverse oprettelsesafgifter og minimumsforbrug i en eventuel bindingsperiode.

Både 3 og TDC sælger dags-afregnede løsninger, hos 3 hedder det Premium Kontant, og kan købes online.
Hos TDC bliver du nødt til at tage et smut i den nærmeste TDC Butik og bede om Mobilt Bredbånd Day. Handler du hos TDC skal du i øvrigt huske at handle nogle dage før du kunne finde på at bruge produktet, det sælges godt nok som noget der skal forestille at virke når du forlader butikken, men bliver ret hurtigt lukket ned hvis du begynder at bruge løsningen inden den er færdigbehandlet i TDC IT systemerne, regn med 3-4 dages behandlingstid.

Plusser og minusser:

  • Er hastighed vigtig skal du vælge 3, her får du det fulde produkt, hvor du hos TDC får en neddroslet version af der kun kan levere op til 1 Mbit/sek.
  • Med 3 får du et gevaldigt sikkerhedshul i din Windows installation som følge af en oldgammel version af Flash der installeres samtidig med modemsoftwaren.
  • Har du travlt skal du vælge 3, deres produkt virker fuldt ud når du forlader butikken.
  • Har du brug for kundeservice/support skal du vælge TDC, begrebet er nærmest ikke eksisterende i 3’s ordbog. Selvbetjening hos 3 er iøvrigt også en udfordring, man skal logge ind med sit telefonnummer, men i mit tilfælde var mit 3 telefonnummer på 9 cifre ! og det kan 3’s selvbetjeningssystem altså ikke arbejde med :-)
  • Windows softwaren der følger med TDCs produkt virker noget mere færdig/gennemført end 3’s.

(2) Kommentarer

Google Apps enabler til GratisDNS.dk

Her på det sidste har jeg hjulpet en del folk med at oprette Google Apps løsninger til deres GratisDNS.dk hostede domæner. Det er utroligt kedeligt at oprette alle de CNAME, SRV og MX records der hører til sådan en Google Apps løsning hvis man vil have den fulde funktionalitet, derfor har jeg nu lavet et simpelt lille PHP script der kan udføre det meste af arbejdet automatisk.

Mit script opretter følgende records:

  • Verifyrecord
  • mail.domain.tld
  • docs.domain.tld
  • calendar.domain.tld
  • sites.domain.tld
  • start.domain.tld
  • MX records
  • SRV records til GoogleTalk/Jabber
  • SPF record

Du kan hente en kopi af scriptet her.
Eneste krav til din PHP installation er at den skal understøtte cURL

Vejledning
Start med at tilmelde/oprette dit domæne hos Google.
Hvis det drejer sig om et domæne der allerede har mailbrugere, skal du også oprette alle eksisterende brugere på domænet hos Google nu, for at undgå de mister email i forbindelse med flytningen.
Herefter skal du verificere at du ejer dit domæne, det ser ca. således ud:
Google verificer domæneejerskab 1

Vælg at du vil oprette en CNAME record.

Google verificer domæneejerskab 2

Noter navnet på den unikke CNAME record, kør mit script og udfyld felterne med dine informationer.

Google Apps enabler til GratisDNS.dk

Efter scriptet har oprettet dine records, er det muligt du lige skal have ryddet lidt op i MX records der eksisterede inden du kørte scriptet.

(15) Kommentarer

Adblock status

Adblock status Juni 2008Juni blev måneden hvor min Adblock liste blev optaget på den officielle oversigt på Adblock Plus hjemmesiden.
Det kan bestemt ses på antallet af unikke besøgende, det er blevet til mere end en 10 dobling i løbet af en måned.
Det bliver interessant at se hvor hele det reklamecirkus på hjemmesider ender, med de nye 180 pixels høje bannerformater begynder det jo at ligne at man ligesågodt kan rydde forsiden og dedikere den til reklamer.

(2) Kommentarer

Weave server

Så kom den store dag hvor Firefox 3.0 blev frigivet, alt i alt en glædelig begivenhed eller ? Njaa ikke helt synes jeg, goddag til Firefox 3.0 er nemlig samtidig et farvel til Google Browser Sync udvidelsen. Man kunne i sidste uge læse på en Google blog, at der ikke kommer en Firefox 3.0 kompatibel version af GBS :-(
Det er noget rigtigt skidt er det, jeg færdes til daglig på 4 forskellige computere, og GBS har de sidste par år trofast sørget for at mine bookmarks, browserhistorik og passwords var i sync på alle maskiner.

Heldigvis er der et nyt produkt ved navn Weave undervejs fra Mozilla Labs. Det kan nogenlunde de samme ting som GBS, og kan man leve med lidt småfejl, kan det sagtens bruges.
Weave skal bruge en konto på en WebDAV server for at kunne gemme/synce data, har man ikke sådan en i forvejen kan man i perioder være heldig at få lov til at oprette en hos Mozilla Labs på deres Weave server

Har man en lille nørd i sig der trænger til pleje, kan man jo også bare lave sin egen server.
Jeg har eksperimenteret lidt og her kommer noget input til hvordan man kan få en WebDAV server op at køre.

Du skal bruge følgende:
Apache 2.2.x
MySQL 5.0 (andre versioner kan også bruges)

Apache serveren skal bla have disse moduler indlæst:

  • mod_dav
  • mod_dav_fs
  • mod_authn-dbd (databasebaseret login i stedet for htpasswd filer)
  • mod_dbd
  • mod_rewrite

Kompiler du din egen Apache server kan du eventuelt finde inspiration i min config.nice fil.

Så skal der laves lidt tilføjelser til httpd.conf filen.

En virtuel host kunne f.eks se således ud: (SSL kan anbefales)

<VirtualHost>
  DocumentRoot /sti/til/weavedata
  ServerName weaveserver.domain.dk

  # Rewrite der sørger for at mappe bruger ned i dir der matcher
  # det navn han er logget ind med.
  RewriteEngine On
  RewriteCond %{LA-U:REMOTE_USER}    ^(.+)$
  RewriteRule ^(.*)$ /%1$1 [L]

  # Opsætning til mod_dbd
  DBDriver mysql
  DBDParams "dbname=weave user=weaveuser pass=hemmeligkode"
  DBDMin 1
  DBDKeep 2
  DBDMax 10
  DBDExptime 60
</VirtualHost>

Adgangskontrol:

<Directory /sti/til/weavedata/>
  Dav on
  # Enable ved debug
  #Options +Indexes
  #IndexOptions FancyIndexing XHTML
  #IndexIgnore .DS* .DAV

  Order Deny,Allow
  Allow from All
  AuthType Basic
  AuthName "Weave server"
  AuthBasicProvider dbd
  AuthDBDUserPWQuery "SELECT password FROM users WHERE username= %s"
  Require valid-user
</Directory>

Så opretter vi en MySQL database, en enkelt tabel og en MySQL bruger:

create database weave;

create table users (username char(96) not null default '',
password char(35) not null default '',primary key  (username));

grant select on weave.* to 'weaveuser'@'localhost' identified by "hemmeligkode";

mod_dbd kan forstå kodeord i forskellige formater, et af dem er en base64 encoded SHA1 hash af kodeordet med teksten {SHA} foranstillet. Sådan et kodeord kan f.eks fremstilles med en stump PHP som denne:

echo '{SHA}'.base64_encode(sha1('secretpassword', TRUE));

Jeg har valgt at bruge emailadresser som brugernavne, SQL til en brugeroprettelse kan så se således ud:

insert into users values ("bruger@domain.dk","{SHA}5en6G6MezRroT3XKqkdPOmY/BfQ=");

Til slut skal der oprettes et bibliotek til brugerens data og tildeles skriverettigheder til webserveren

mkdir /sti/til/weavedata/bruger@domain.dk
chown nobody:nobody /sti/til/weavedata/bruger@domain.dk

Update: Version 0.2 af Weave kræver en lidt anden biblioteksstruktur, i stedet for ovenstående skal man nu anvende:

mkdir /sti/til/weavedata/bruger@domain.dk/user/bruger@domain.dk
chown nobody:nobody /sti/til/weavedata/bruger@domain.dk/user/bruger@domain.dk

(4) Kommentarer

Billig telefoni med Skype landepakke

Skype logoDet er ikke så tit man hører noget fra Skype, men her forleden fik jeg en nyhedsemail fra dem, angående et nyt produkt de har lanceret.
Det har i efterhånden snart lang tid været muligt at ringe til/fra det almindelige fastnet med Skype, SkypeIn/SkypeOut kaldes det, nyskabelsen er at SkypeOut nu findes i en flatrate udgave der kaldes landepakke. Med Skype landepakke får man:

  • Flatrate opkald til fastnettelefoner i et land, dog max. 10000 minutter pr. måned,
    det svarer ca. til 5 1/2 time om dagen
  • SkypeIn/Onlinenummer, dvs. et almindeligt dansk telefonnummer man kan ringes op på.
  • Skype voicemail

Hele herligheden kan man få for ca. 29 kr./måned, eller 230 kr. for et helt år

Læs mere om Skypes nye produkter

(1) Kommentar

Cinemadrive 200

Cinemadrive 200 med fjernbetjeningJeg har købt mig en medieafspiller, eller måske skulle man kalde det en mini-medieafspiller, for den er altså ikke stor. Her kan du se størrelsen sammenlignet med min mobiltelefon.
På trods af at det er en lille sag kan den afspille en hel del forskellige formater, inklusive DivX og XviD, ja selv en DVD backup i form af en ISO fil kan den afspille, og så virker alle DVD menuer endda. Sidst men ikke mindst er der 250 GB diskplads i den.

(1) Kommentar

Digital Signatur fornyelse

Så blev det igen tid til at forny Digital Signatur. Sidste gang, altså der for omkring et par år siden, var det en operation der krævede en MS Internet Explorer. Nu kan der jo nå at ske meget udvikling på 2 år, så denne gang besluttede jeg mig for at prøve med noget andet end en IE.
Nu er jeg nok ikke den fødte optimist, så stor var overraskelsen da det rent faktisk lykkedes mig at få udstedt en ny Digital Signatur ved hjælp af Firefox på min Mac. Det var jo nærmest ikke til at få armene ned igen.
Nå men den her nærmest maniske tilstand og de højt hævede arme viste sig hurtigt ikke at skulle udvikle sig til noget kronisk, nok kan man udstede en Digital Signatur ved hjælp af en Firefox på Mac, men den kan sgu’ ikke installeres. Men ender med følgende fejl nede i statuslinjen når man prøver :
Errror: java.lang.unsatisfiedLinkError.initializeLibrary
Hvad gør man så ? Der er flere muligheder, selve den Digitale Signatur ligger gemt i base64 encoded PKCS#12 format i den HTML fil man får udstedt, har man lyst/evner kan man jo pille data ud, afkode og gemme som en PKCS#12 fil der så kan importeres i f.eks Firefox.
Det kan dog også gøres lidt nemmere, på Mac kan man indlæse HTML filen med den Digitale Signatur i Safari browseren, man bliver så tilbudt at gemme den som en PKCS#12 fil.
Hvis man nu i stedet er Linuxbruger så er man om muligt endnu mere på røven når det drejer sig om Digital Signatur, heller ikke på denne platform er det muligt at installere den ved hjælp af den udstedte HTML fil, og nogen Safari browser der kan klare problemerne for en har man jo typisk heller ikke lige ved hånden.
Men fortvivl ikke, hvor der er udfordringer og der også tit løsninger, og jeg har lavet en lille ting så man kan få Firefox på Linux til at opføre sig ligesom Safari på Mac når det drejer sig om installation af Digital Signatur, man gør følgende:

  • Indlæs HTML filen med den Digitale Signatur i Firefox
  • Kopier Javascript fra dette link
  • Indsæt Javascript i adresselinjen i Firefox og tryk Enter.

Firefox indlæser nu den samme kode som Safari browseren, og man får muligheden for at gemme sin Digitale Signatur i PKCS#12 format som efterfølgende kan importeres i Firefox :-)

0 Kommentarer

Sitelinks

Google sitelinks på henrik.schack.dk Google har været flink ved mig, jeg har fået tildelt Google Sitelinks når man Googler Henrik Schack.
Havde jeg selv kunnet vælge, ville jeg nok have valgt lidt anderledes, men skidt pyt, smart ser det da ud :-)

(4) Kommentarer

Mobilbackup

Mobical logo Når man taler om backup af mobiltelefon er der nok mange der tænker på det danske firma Zyb. Zyb er/kan mange ting, seneste skud på stammen er nogle sociale netværks tiltag, den slags er sikkert meget underholdende at lege med hvis man keder sig, men jeg havde nu hellere set der var blevet kastet lidt mere energi og udviklingstid efter mobilbackup funktionaliteten, der er bestemt stadig plads til forbedringer.
Heldigvis findes der et alternativ der kan det jeg savner hos Zyb, hos Mobical finder man efter min mening verdens bedste mobilbackup.
Mobical startede tilbage i 2004, hvor jeg fik min konto, kort tid efter de gik i luften, lukkede de dog for tilgang af nye brugere, således man kun kunne oprette sig hvis man var kunde hos en af deres samarbejdspartnere. Men nu er der igen adgang for alle, så hvis ikke du allerede har en konto hos Mobical, så skynd dig at oprette en.

Et par af de unikke features ved Mobical:

  • Sync med flere mobiltelefoner på samme konto, prøver man det med Zyb ender man for det meste med dubletter af alle kontakter.
  • Snapshots/restore points, mægtig praktisk feature hvis man f.eks. er kommet til at smadre sine kontakter med Zyb :-)

(1) Kommentar