Klar parat ÆD !

Vores nye familieminister Carina Christensen, har kastet sig over det faktum at børn spiser mere slik, og drikker mere sodavand end tidligere, hvilket i den sidste ende er medvirkede til at der bliver flere og flere overvægtige børn.
Hun går faktisk så vidt som til at opfordre til sukkerforbud i landets daginstitutioner, og vil udsende en vejledning i kostpolitik til landets institutioner.
Men hvorfor stoppe med daginstitutionerne, det er da ikke et problem der bliver mindre fordi man bliver ældre, snarere tværtimod, hvad med arbejdspladserne ? Der hvor jeg arbejder er vi meget påpasselige med at udnytte enhver lejlighed til at proppe os med sukker og fedt i form af kager, slik, chips, sodavand og lignende. Der skal ædes til fødselsdage, afdelingsmøder, produktlanceringer eller når folk får nyt job, og nogen gange spontant bare fordi en eller anden har lyst til at æde sig fed i selskab med sine kolleger, det er jo så hyggeligt.
Der er ikke den store kaloriemæssige forskel på fødselsdag i en børnehave og fødselsdag på min arbejdsplads, ja det skulle da lige være at vi på min arbejdsplads ikke skal ud og lege når vi er færdige med at æde 🙂

Er det ikke ved at være på tide at vågne op og lave nogle forandringer til det bedre ? Det er sket før, endda med success.

Først var det alkohol der blev gjort noget ved, en fornuftig alkoholpolitik er efterhånden en selvfølge på de fleste arbejdspladser. Går du hen og får et alkoholproblem, så kan du mange steder få hjælp til at komme problemet til livs i samarbejde med din arbejdsgiver.

Så kom der rygepolitik på arbejdspladsen, og idag arrangerer man mange steder rygestopkurser for medarbejdere.

Men når det drejer sig om fedme så ser verden helt anderledes ud, her er tale om en klassisk Kejserens nye klæder situation, total fornægtelse af kendsgerninger. På min arbejdsplads føres dette ud i livet ved nærmest konsekvent ikke at have noget sundt alternativ. Hvis ikke du har lyst til at fylde dig med kage, Wienerbrød og Nutella, så kan du ingenting få, der er ikke andet. Hvis ikke du har lyst til at drikke sodavand fyldt med sukker, så kan du ingenting få, der er ikke nogen der ulejliger sig med at bestille light sodavand.
Sidst men ikke mindst er der jo også en form for gruppepres, har man ikke lyst til at æde sig fed i det store fællesskab, ja så havner man jo helt automatisk lidt udenfor gruppen rent socialt.

Hærværk

Jeg bor på Frederiksberg i en etageejendom på en lille vej der hedder Sprogøvej, det er sådan lidt tilbagetrukket, ikke ud til nogen stor trafikeret vej.
Det er egentlig et meget hyggeligt sted at bo, her er flinke og høflige naboer, ikke at jeg har noget særligt med nogen af dem at gøre, ud over at vi selvfølgelig hilser pænt når vi render ind i hinanden.
Som alle andre steder hvor jeg har boet har vi selvfølgelig også her en fundamentalistisk handymand eller 2, som mener det er OK at bruge en slagboremaskine på alle tænkelige tidspunkter af døgnet, det lærer man at leve med, når det er på helt tåbelige tidspunkter kan det som reglen stoppes ved at en eller anden slår på radiatoren med en metalgenstand.

Så alt i alt er jeg ikke utilfreds…. Eller ja det vil sige, da jeg kom ud til min cykel idag blev jeg satme godt nok gal, et eller andet svin har på et tidspunkt mellem igår og idag taget min cykel og smadret mit cykelstel ind i vores metalcykelskur !! Hvad fanden skal den slags opførsel lige gøre godt for ?

Så kære cykelhærværksmand, dit ynkelige individ, vær du glad for at jeg ikke ved hvem du er, og at selvtægt er forbudt i Danmark, ellers havde du sgu’ fået en røvfuld.

Læs videre “Hærværk”

Gratisaviserne vinder slaget

Jeg giver op, gratisaviserne vinder, jeg kommer hjem fra arbejde, og i min postkasse, side om side med det nyeste nummer af Forbrugerrådets blad Tænk ligger endnu en udgave af gratisavisen Dato.

Jeg tog min 6. samtale med abonnementservice hos Dato, de 5 tidligere gange jeg har ringet og beklaget mig har jeg været stille, rolig og høflig, og ikke opnået nogetsomhelst. Idag prøvede jeg så som Hr. U. Behagelig, men ak det lød heller ikke som om jeg opnåede noget på den måde.

Det nyeste nummer af Tænk beskæftiger sig også med gratisaviser, det ser ud til der ikke rigtig er nogen 100% effektiv måde at slippe for dem på.

Som sagt, jeg giver op, jeg orker ikke at bruge mere energi på at ringe og skrive til gratisaviserne når de nu alligevel efterfølgende bare ignorerer mine henvendelser.

Læs videre “Gratisaviserne vinder slaget”

Gratisaviser

Hvor er jeg dog træt af gratisavisen 24 timer og gratisavisen Dato.
Jeg har frameldt mig begge aviser, først via deres hjemmesider, og sidenhen nu 5 gange telefonisk,
derudover har jeg Forbrugerrådets “Ingen gratisaviser tak” mærkat siddende på min postkasse, men intet hjælper,
jeg bliver ved med at få det lort proppet i min postkasse.

Anti Doping Danmark

Så kom dagen, hvor Anti Doping Danmark kiggede fordi det center jeg træner i til
daglig, for at indsamle urinprøver fra potentielle doping brugere.

Det første jeg bemærkede var at “jungletrommerne” virker som de skal, jeg
nåede at blive advaret om ADD’s tilstedeværelse ikke mindre end 3 gange
inden jeg nåede ned i selve træninglokalet, ikke at jeg har noget at skjule,
men holddafast den slags information spredes hurtigt.

I “gamle dage” betragtede man det som snyd at anvende doping, det er
vist ikke tilfældet længere, i så fald giver det ihvertfald ikke synderlig
meget mening at dopingteste en flok motionister som det var tilfældet her,
de jo ikke istand til at “snyde” særligt mange med et eventuelt brug
af dopingmidler.

I det hele taget synes jeg det er en smule ubehageligt at ADD på den
måde gør sig selv til politi og dommer over fredelige motionisters
helt private gøren og laden.
Den her model med at det er den samme instans, der udøver og dømmer,
det ligner da lidt noget politistats-agtigt noget.