Gratisaviser

Hvor er jeg dog træt af gratisavisen 24 timer og gratisavisen Dato. Jeg har frameldt mig begge aviser, først via deres hjemmesider, og sidenhen nu 5 gange telefonisk, derudover har jeg Forbrugerrådets “Ingen gratisaviser tak” mærkat siddende på min postkasse, men intet hjælper, jeg bliver ved med at få det lort proppet i min postkasse.

Fedora -> Kubuntu

Så er jeg også flyttet fra Fedora Core til Kubuntu Linux, jeg blev lidt inspireret af hvor nemt det gik for min chef. Efterfølgende har jeg fundet en Kubuntu udgave af Fedoras Bluecurve skin, så nu ligner det hele lidt mere noget jeg kender. Det største minus ved det hele bliver nok at jeg nu skal færdes på ikke mindre end 3 forskellige unix’er til daglig, Kubuntu på min desktop, Redhat Enterprise Linux på nogle servere og FreeBSD på nogle andre servere, ja det minder meget om hinanden, men der er nu alligevel små forskelle der gør at nogle administrative ting nok ikke kan gøres helt så hurtigt mere, der skal tænkes lidt mere inden man taster.

Anti Doping Danmark

Så kom dagen, hvor Anti Doping Danmark kiggede fordi det center jeg træner i til daglig, for at indsamle urinprøver fra potentielle doping brugere. Det første jeg bemærkede var at “jungletrommerne” virker som de skal, jeg nåede at blive advaret om ADD’s tilstedeværelse ikke mindre end 3 gange inden jeg nåede ned i selve træninglokalet, ikke at jeg har noget at skjule, men holddafast den slags information spredes hurtigt. I “gamle dage” betragtede man det som snyd at anvende doping, det er

Hello world !

Ja det må vel være en passende titel til mit første blogindlæg nogensinde, eller måske skulle man sige omsider. Jeg har efterhånden arbejdet med Internet i noget der ligner 10 år, så det er vel ved at være på tide jeg gør lidt opmærksom på min egen eksistens 🙂 Om det ender med at blive noget superseriøst bloggeri, ja det må tiden vise. Det kommer ihvertfald nok til at handle mest om teknik, arbejde og så måske lidt brok over hvordan verden er skruet sammen for tiden.