Gratisaviserne vinder slaget

Jeg giver op, gratisaviserne vinder, jeg kommer hjem fra arbejde, og i min postkasse, side om side med det nyeste nummer af Forbrugerrådets blad Tænk ligger endnu en udgave af gratisavisen Dato.

Jeg tog min 6. samtale med abonnementservice hos Dato, de 5 tidligere gange jeg har ringet og beklaget mig har jeg været stille, rolig og høflig, og ikke opnået nogetsomhelst. Idag prøvede jeg så som Hr. U. Behagelig, men ak det lød heller ikke som om jeg opnåede noget på den måde.

Det nyeste nummer af Tænk beskæftiger sig også med gratisaviser, det ser ud til der ikke rigtig er nogen 100% effektiv måde at slippe for dem på.

Som sagt, jeg giver op, jeg orker ikke at bruge mere energi på at ringe og skrive til gratisaviserne når de nu alligevel efterfølgende bare ignorerer mine henvendelser.

Hva’så ? Ja altså, jeg ligger jo inde med en stak gratisaviser som jeg har frabedt mig, og der kommer hele tiden flere til. Jeg synes jo ikke rigtig jeg kan tillade mig at beholde aviserne når jeg nu udtrykkeligt har bedt om ikke at modtage dem, der må jo næsten være sket en fejl, der kunne faktisk være mennesker derude i det danske land som står og mangler ligenetop deres udgave af dagens gratisavis fordi den er blevet leveret til mig i stedet.
Man kunne vælge den nemme løsning og bare smide dem ud ? Det synes jeg bare ikke rigtig jeg kan være bekendt, der er folk der har arbejdet hårdt for at producere og udbringe disse aviser.

Så jeg har besluttet mig for at levere dem tilbage, det foregår i praksis ved at jeg påklistrer en adressemærkat og smider avisen i den nærmeste postkasse, portoen ja der går jeg så ud fra gratisaviserne finder ud af noget sammen med Det kongelige danske postvæsen, de er nok istand til at få en bedre rabatordning end jeg er, og desuden gør jeg jo arbejdet med at sende aviserne, så er det vel rimeligt at de lige klarer portoudgiften.

Sådan her ser en gratisavis på vej tilbage til udgiveren ud :

For at det ikke skal blive alt for kedeligt at sortere post hos gratisaviserne, har jeg eksperimenteret lidt med alternative indpakninger.

Her er f.eks en helt neutralt udseende forsendelse, den kan man slet ikke lade være med at åbne, det kunne jo være materialet til den næste Tvind-sag

Og til slut, en udgave i jule-look, intet mindre end ægte Peter Plys julepapir (sidste års kollektion)