I-Name

Jeg har fået mig et I-Name, eller rettere sagt købt et.
Og hvad er så et I-Name kan man jo spørge sig selv, jeg tror den bedste korte forklaring jeg kan komme op med er at sige at et I-Name er en forenet/samlet digital identitet.
Digitale identiteter har vi jo masser af i forvejen, emailadresse, arbejdsemailadresse, hjemmesideadresse , ICQ nummer, MSN navn, telefonnummer, mobilnummer osv. Alt i alt mange informationer at holde styr på, og et helvedes bøvl hver gang en af disse identiteter ændres og man skal til at informere den halve verden om ændringen. Her er det så et I-Name er smart, et I-Name behøver aldrig at ændre sig og kan indeholde alle de andre informationer. Lad os tage et par eksempler:

Forestil dig mobiltelefoner kunne bruge I-Names i stedet for telefonnumre, aldrig mere ville du så skulle til at informere hele bekendtskabskredsen om at du nu igen har fået nyt nummer, disse informationer ville telefonerne selv opdatere.
Foreløbig er I-Names ikke understøttet specielt mange steder, din browser, Firefox, Internet Explorer eller noget helt 3. forstår f.eks ikke hvad et I-Name er, det er derfor de ovenstående I-Name eksempler i virkeligheden linker til http://xri.net som kan “oversætte” dem til noget din browser kan forstå.

I-Names bliver iøvrigt også understøttet af OpenID version 2.0, så hvis ellers OpenID bliver den success mange tror, har jeg fået mig en nemt loginnavn der snart kan bruges over hele verden 🙂

Links:

  • Med FoXRI udvidelsen, kan din Firefox forstå I-Names.
  • Køb dit eget I-Name, f.eks hos 2idi.com
  • Mere om I-Name