Trustpilot email
Trustpilot tilbyder en smart service hvor de på vegne af virksomheder udsender email indeholdende en opfordring til at lave et review af den pågældende virksomhed.
For at højne troværdigheden af de udsendte emails, anvendes en af den pågældende virksomheds emailadresser som afsender.
Så langt, så godt .. Men..
Når nu email er en vigtig del af ens forretning så synes jeg man burde sætte sig lidt ind i hvordan email egentlig fungerer, specielt de sikkerhedsmæssige udfordringer bør man have helt styr på når man sender email på vegne af andre.
Umiddelbart ser email sikkerhed imidlertid ikke ud til at være det man bruger flest kræfter på hos Trustpilot. Rent teknologimæssigt halter man ca. 10 år bagefter, faktisk er man er ikke nået længere end til SPF hos Trustpilot.
En ting er at man halter bagefter, en anden ting er hvordan så forholder sig til de teknologier man rent faktisk har kendskab til, og det er her det bliver rigtig kritisk.
I Trustpilots SPF implementerings guide er den foretrukne tilgang til SPF at man ganske enkelt sletter sin SPF record !
Nej du behøver ikke at kigge efter, dette indlæg er ikke skrevet 1. April.
Uddrag af Trustpilot SPF opsætningsvejledning: (Screenshot her)
Tekniske instruktioner
Hvordan tilpasser jeg mine indstillinger?
Du kan vælge at gøre ét af følgende:
1. Slet din SPF record
De fleste domæner har ikke nogen SPF record. Det betyder, at de tillader en hvilken som helst tredjepart at sende e-mails ud på deres vegne. Det kan være, du anvender et tredjeparts-værktøj, der kræver en specifik SPF record, så vær forsigtig, før du fjerner den.
2. Tilføj trustpilotservice.com
Ved at tilføje trustpilotservice.com i din SPF record, giver du udtrykkeligt tilladelse til, at vi sender e-mails på dine vegne. Nedenfor finder du et eksempel på, hvordan du kan tilføje trustpilotservice.com til din SPF record.
Variant 2 er knap så slem, her er ikke på samme måde som i variant 1 tale om man direkte kompromiterer sin egen sikkerhed, men til gengæld afslører denne variant at Trustpilot slet ikke har sat sig ind i hvordan SPF egentlig virker.